Catrine Søndergaard Byrne

Bag håndbogen Persondata i HR står primært advokat Catrine Søndergaard Byrne. Hun er partner hos Labora Legal, som er et kontorfællesskab bestående af selvstændige advokatfirmaer med fokus udelukkende på arbejds- og ansættelsesret samt persondata.

Catrines primære speciale har gennem næsten 20 år været ansættelses- og arbejdsret, og via spørgsmål om håndtering af medarbejderdata blev hendes interesse for persondata i første omgang vakt.

Som en af få i Danmark blev Catrine i 2013 Certificeret International Privacy Professional Europe (CIPP/E). Med afsæt i bl.a. erfaring fra DI, Lederne og det internationale advokatfirma Eversheds har Catrine tilegnet sig en højt specialiseret viden om ansættelsesret og persondata i bred forstand; herunder særligt cross border-projekter. De seneste år har hendes rådgivning i stigende grad vedrørt implementeringsprocesser og spørgsmål i forhold til Persondataforordningen.

Catrine er en værdsat rådgiver og sparringspartner for klienter og samarbejdspartnere både i Danmark og i udlandet samt er ranket i internationale legal directories.

Catrine er en del af Repræsentantskabet hos Danske Advokater og er en del af Danske Advokaters arbejdsgrupper om persondata og LegalTech.

Endvidere er Catrine medlem af bestyrelsen i tænkehandletanken DataEthics, co-chair for IAPP’s KnowledgeNet (Denmark) og medlem af Dansk Forening for Persondataret. Endelig er Catrine formand for programkomitéen, der afvikler den store nationale konference; Databeskyttelsesdagen.

Udover juridisk rådgivning og advokatbistand til særligt virksomheder og organisationer i persondataret – store som små – er Catrine en erfaren underviser og underviser fast i persondataret for Teknologisk Institut, Danske Advokater, DJØF og CfL. Endvidere underviser hun på en række virksomheders/organisationers interne kurser. Endelig skriver Catrine artikler og blogindlæg og har blandt andet bistået med det danske bidrag til den internationale publication ”Data Protection and Privacy” (Getting the Deal Through).

Catrine Søndergaard Byrne
"Persondata i HR henvender sig til alle, som beskæftiger sig med personlige oplysninger om medarbejdere i praksis."



Referencer

Vi er stolte af vores kundeliste, der dækker en bred vifte af private, små og store virksomheder samt offentlige institutioner. Er du endnu ikke kunde, kan du læse mere om, hvordan vi kan hjælpe dig

  • Novo Nordisk
  • Genmab
  • Maersk Broker
  • Nordea
  • Pandora
  • Grundfos
  • Arla Foods
  • Den Kongelige Civilliste
  • Region Hovedstaden
  • Aarhus Kommune
  • Sygeforsikringen Danmark
  • Det Kongelige Teater
  • CBS
  • 3F
  • Bogholderi Hjørnet
  • Strates Maskinfabrik
  • Legro Gartneri
  • Fleggaard
  • 3x53 Transport
  • Tivoli
  • ...med flere