Klimaledelse
Reducér virksomhedens klimaaftryk gennem bæredygtig ledelse
Med videnspakken Klimaledelse får du konkrete værktøjer til at lægge en langsigtet klimastrategi og lede bæredygtigt i hverdagen, så din organisation kan minimere sit klimaaftryk og sikre, at I lever op til FN’s verdensmål.
Har du styr på bæredygtig ledelse i praksis?
God bæredygtig ledelse kan give energibesparelser, større omsætning og positiv omtale her og nu. Samtidig gør en bæredygtig virksomhed en forskel for den verden, vi efterlader til fremtidige generationer.
Men mange ledere ved ikke, hvordan de håndterer grøn omstilling i praksis. De mangler svar på komplekse spørgsmål som:
- Hvordan lægger du en systematisk klimastrategi?
- Hvordan opfylder organisationen FN’s verdensmål i værdikæden?
- Hvordan laver du organisationens CO2-regnskab?
- Hvad betyder den tredobbelte bundlinje for din organisation?
- Hvordan sikrer du bæredygtigt byggeri?
- Hvordan implementerer du cirkulær økonomi?
- Hvordan undgår du en greenwashingskandale?
- Hvordan bliver virksomheden CO2-neutral inden 2050?
Ingen er i mål, før alle er i mål
FN’s verdensmål kan kun nås, hvis alle – private såvel som offentlige – virksomheder gør en indsats for at reducere klimaaftrykket og bremse klimaforandringerne. Ingen er i mål, før alle er i mål.
Derfor er det vigtigt systematisk at gøre klimahensyn og bæredygtighed til en del af forretningsstrategien.
Bæredygtighed som ledelsesværktøj i hverdagen
Videnspakken Klimaledelse er et ledelsesværktøj, som giver svar på de gængse spørgsmål om grøn omstilling, og hjælper dig og dine kolleger til at indtænke klima og bæredygtighed i virksomhedens vision og strategi.
Du får konkrete metoder til at udøve bæredygtig ledelse og arbejde med grøn markedsføring og grønne løsninger i praksis.
Videnspakken giver desuden håndgribelige anvisninger på at udarbejde CO2-regnskaber og nedbringe virksomhedens CO2-udledning.
Du bliver løbende opdateret på aktuelle lovændringer og cases, nye, grønne metoder og anbefalinger til bæredygtig omstilling i praksis og få hovedredaktør Eva Born Rasmussens svar på konkrete spørgsmål om blandt andet bæredygtighedsmål, klimastrategi, CO2-beregning, grønt regnskab og klimapolitik.
Med et abonnement på videnspakken Klimaledelse får du:
Online klimaledelsesopslagsværk
Log ind fra din internetbrowser og find grundige begrebsforklaringer, anbefalinger og interessante, grønne cases.
Spørg eksperten
Er du i tvivl om noget, giver hovedredaktør Eva Born Rasmussen dig konkrete, fagligt funderede svar inden for syv dage.
4 årlige opdateringer
Opslagsværket opdateres fire gange om året med ny viden, teori, metoder og cases.
Trykt håndbog med opdateringer
Vælger du et Online Plus-abonnement, får du også et ringbind i god kvalitet med trykte sider, som du får opdateringer til hvert kvartal.
Videnspakken Klimaledelse er udarbejdet specifikt til dig:
- Du er leder i en privat eller offentlig organisation
- Du vil eller er allerede i gang med bæredygtige initiativer i virksomheden
- Du vil have overblik over og holde dig opdateret om anbefalingerne til grøn omstilling
- Du savner konkrete metoder og værktøjer til at sikre en bæredygtig klimastrategi for virksomheden.
Videnspakken Klimaledelse bygger på en helhedsorienteret tilgang baseret på fornuftig forretningssans og bæredygtighed.
Her anviser tidligere administrerende direktør i Danfoss Jørgen Mads Clausen for eksempel, hvordan man sikrer klimaledelse i praksis. Med nye artikler og opdateringer hvert kvartal undgår du at bruge uanede ressourcer på at danne overblik.
Endvidere får du nyhedsbreve samt en unik mulighed for at stille spørgsmål om klimaledelse til videnspakkens forfattere og få svar.
Som abonnent på videnspakken Klimaledelse vil du endvidere modtage lejlighedsvise indbydelser til seminarer, netværksmøder mv. med fokus på cases og erfaringer fra større danske virksomheder samt på at få tingene til at ske i praksis lokalt og med sund økonomi. Deltagelse i arrangementerne er gratis for abonnenter på videnspakken.
Derudover vil du hvert kvartal blive inviteret til et webinar, hvor hovedredaktørerne gennemgår den netop udsendte opdatering samt nyheder indenfor området.
3
3. parts certificeringer
7
7-S framework
A
Additionel grøn strøm
Adfærd
Adfærdsændring
Administrationsgrundlag
Affald
Affaldsdeponering
Affaldsplan
Affaldssektoren
Affaldssortering
Affaldssystemer
Afrapportering
Aktiviteter
Aktivitetsniveau
Aktører
Aluminium
Ansvar
Arbejdsmiljøet
Arealanvendelse
Arealanvendelsen
B
B2B
Befolkningstilvækst
Begreber
Benchmarking
Beregninger
Beslutningsadfærd
Beslutningsteori
Best practice
Bioaffald
Biogas
Biomasse
Bionedbrydelig plastik
Bioplast
BNP
Branchefordeling
Branding
BREAM
Bright Green Strategi
Brugsfasen
Brundtlandrapporten
Brændselstyper
Brændsler
Brændstoftyper
Bundlinjer
Bunkrer
Buzzwords
Byggeri
Bygninger
Bygningsdrift
Byråd
Bæredygtig udvikling
Bæredygtige Byggeri
Bæredygtighed
Bæredygtighedsmål
Bæredygtighedsparametre
Bæredygtighedspolitik
Bæredygtighedsrapporter
Bæredygtighedsrapportering
Bæredygtigt forbrug
C
C40-bynetværket
Carbon Trust Footprint
CDM - Clean Development Mechanism
Celluose
Cement
Certificering
Certificeringer
Cirkulær vandøkonomi
Cirkulær økonomi
Cirkulært samarbejde
Clean Vehicles Directive
Climate-washing
Climatop
CO2 fodaftryk
CO2 udledninger
CO2-afgift
CO2-aftryk
CO2-beregninger
CO2-koncentration
CO2-kvoter
CO2-neutral
CO2-reduktion
CO2-regnskab
CO2-udledere
CO2-udledning
CO2-udledninger
CO2-ækvivalenter
Code red
Common Reporting Format
Communication on Progress Report (COP)
Conference Of Parties
COP
COP26
CRF
CRISPR-metode
CSR
CSR rapportering
CSRD
Cykelinfrastruktur
D
Danmarks grønne nationalregnskab
Datacentrene
Data-etik
Dataområder
DCE
Debat
Den cirkulære økonomi
Den grønne omstilling
Den neoklassiske velfærdsøkonomi
Den Tredobbelte Bundlinje
Denmarks National Inventory Report
Det Etiske Råd
DGNB
Dialog
Digitalisering
Dilemma
Display
Driften
Drivhus Jorden
Drivhuseffekten
Drivhusgasbelastning
Drivhusgasser
E
Earth’s Summit
Effektmåling
EFQM
Efteruddannelse
EIONET
Ejerskab
Eksport
Eksternaliteter
Elbiler
Elforbrug
Ellen MacArthur Foundation
Emballagematerialer
Emissionszoner
Energi- og vandforbruget
Energibehov
Energibesparende
Energieffektivisering
Energieffektiviseringer
Energieffektivitet
Energiforbrug
Energimærke
Energiproduktion
Energiregnskab
Energiregnskabet
Energisektoren
Energiselskaber
Energistatistik
Energisystemet
Engangsflasker
Engangsplastdirektiv
Erhvervsakademier
EU
EU direktiver
EU MM
EU’s Monitoring Mechanism
EUAer - EU Allowances
EU-Blomsten
EUs kvotehandelssystem
F
Feedback
F-gasser
Finansielle markedsaktører
Flygtningestrømme
FN Global Compacts
FN’s klimakonvention
FN’s klimapanel
FN’s klimapanel IPCC
FN-regi
FN's Global Compact
FNs Klimakonvention
FNs Klimapanel IPCC
FNs verdensmål
Folkeskoler
Forandringsledelse
Forbrugerne
Forbrugerombudsmanden
Forbrugs-princippet
Forbundne kriser
Fornybare energikilder
Forretningsmodel
Forretningsmodeller
Forretningsprocesser
Forskere
Forsyningssektorerne
Forvaltning
Fosfor
Fossil brændsel
Fremskrivninger
Frontløber
G
GDPR
Genanvendelighed
Genanvendelse
Genanvendelsesrate
Genbrug
Gensalgsmarked
Genteknologier
Glasgow
Global Compact
Global Covenant of Mayors
Global opvarmning
Global Reporting Initiative
Globalt opvarmningspotentiale
GMO
GoGreen Copenhagen
Green washing
Greenhouse Gas(GHG) protokollen
Greenwashing
GRI
GRI målemetoder
Grøn domæneviden
Grøn energi
Grøn frontløber
Grøn omstilling
Grøn profil
Grønne begreber
Grønne virksomheder
Grønne værdikæder
Grønne økonomi
Grønt nationalregnskab
H
Halocarboner
Handleplaner
Hockey-stave
Husholdninger
Hverdagsadfærd
I
Ikke-kvotesektoren
Incitamentet
Indholdsstoffer
Indkøb
Industriel kompostering
Industriel symbiose
Industrielle processer
Industrielle symbioser
Infrastruktur
Innovation
Innovationsstrøm
InnovFin
Inspirationskatalog
INSPIRE
Institutionelt setup
Institutioner
International transport
Internet of Things
Investering
Investeringer
IPCC
IPCC - Intergovernmental Panel on Climate Change
Irreversibel proces
ISO 14001
ISO 14024
ISO 9001
It-systemer
J
JI - Joint Implementation
K
Kalundborg Symbiosen
Kandidatprogram
Kantinedrift
Kapitaler
Kemikalier
Key Performance Indicators
Keynes
Kina
Klassifikationssystem
Klima
Klima- og bæredygtighedsplaner
Klima- og energirigtig renovering
Klima+
Klimabelastningen
Klimadebatten
Klimaeffekt
Klimaeffekter
Klimafinanciering til u-lande
Klimaforandringer
Klimaforandringerne
Klimagasser
Klimagavnlig adfærd
Klimagæld
Klimahandling
Klimahensyn
Klimaklubber
Klimakommune
Klimakommunikation
Klimakrisen
Klimaledelse
Klimalov
Klimaneutralitet
Klimapartnerskaber
Klimaplaner
Klimapolitik
Klimaproblematikken
Klimaprofil
Klimaprojektet DK2020
Klimarealiteter
Klimarådet
Klimarådgivning
Klimastrategi
Klimastrategier
Klimatilpasning
Klimatilpasningen
Klimatilpasningsplaner
Klima-topmøde
Klimaudbyttet
Klimavalg
Klimavenlig mad
Klimaændringer
Kodeks
Kommunalbestyrelser
Kommunale forsyningsselskaber
KommuneKontaktRådene
Kommuneplaner
Kommuner
Kommunernes Landsforening
Kommunikation
Komposterbare plastik
Konflikter
Konkurrenceevne
Konkurrenceparameter
Konkurrenceudsætte
Kosmetikprodukter
KPI
KPI’er
Kryptovalutaer
Kuldioxid
Kulstof
Kunstneriske uddannelsesinstitutioner
Kunstvanding
Kvotemarked
Kvotesektor
Kvotesystemer
Kyotoprotokollen
Kølingssystem
L
Ladeinfrastruktur
Landbrug
Landbrugsproduktion
Landstrøm
Lattergas
Ledelsessystemer
LEED
Leverandørkæderne
Liberalisere
Livscyklus
Livscyklusvurdering
Livstil
Lokalplaner
Lokalplanlægningen
Loss and damage
Lov
Lovgivning
LULUCF
Læring
M
Mads Øvlisen
Markedsarrangementer
Markedsgørelse
Markedsmuligheder
Markedspriser
Markedssociologi
Materialevalg
Metan
Miljø
Miljø- og klimaøkonomer
Miljø- og sundhedsskadelig
Miljøaftrykket
Miljøbeskyttelse
Miljøforandringer
Miljøhensyn
Miljømærkeordningen
Miljømærker
Miljøpåvirkning
Miljøpåvirkninger
Miljøvurdering
Mindre virksomhed
Modebranchen
Modelberegninger
Mærkeordninger
Mærkningsordninger
Mål 13: Klimaindsats
Mål 16: Fred
N
NACE klassifikation
Nationalregnskab
Nationalregnskabets
Nationalt Center for Miljø og Energi
Naturbegrebet i markedsføringen
Naturen
NEC Direktivet
Netværk
NFRD
Nicolas Stern
NIR
Normsætning
Novo Nordisk
Nudging
O
OECD-retningslinjer for multinationale selskaber
Offentlig-private samarbejde
Olie- eller gasfyr
Overskudsvarmen
Oversvømmelse
Oversvømmelseskort
Ozonlaget
P
Parisaftalen
Paris-aftalen
Partnerskab
PEF
Pesticider
Planloven
Planlægning
Planmyndighed
Plastforurening
Plasthandlingsplan
Plastik
Plaststrategi
Politik
Politiker
Politikker
Politisk regulering
Power-to-X
Principle for Responsible Investments
Principper
Pris- og incitamentsstruktur
Priser
Privatlivets fred
Problemerkendelse
Processer
Producenter
Product Environmental Footprint
Produkters levetid
Professionshøjskoler
Præ-industrielt niveau
R
Rammebetingelser
Rammeværk
Rapportering
Realdania
Reduktionsmål
Reduktionssti
Regioner
Reparation
Residens-princippet
Ressourceeffektivitet
Ressourceforbrug
Ressourcehåndtering
Ressourceoptimering
Ressourcer
Ressourcestrategi
Retningslinjer
Rio
Rio +20-topmøde
Risici
Risikostyringsplaner
Rutineadfærd
Rådet for Grøn Omstilling
Råstof
S
Samarbejde
Samfundsansvar
Samfundsøkonomi
Samfundsøkonomisk værdisættelse
Scenarier
SDG
SDG Accelerator
SDG Compass guide
SDG17 målene
Sektorer
Selected Nomenclature for Air Pollution
Selskabslovgivningen
Separatkloakeringen
Shareholderledelse
Shareholders
SIRI kommissionen
Skatter
Skattereform
Skole
Skovhugsten
Skønhedsindustri
Skønhedsindustrien
SMVere
SNAP
Social og miljømæssig bæredygtighed
Sociale hensyn
Solceller
Solpaneler
Spildevand
Spildevandsanlæg
Stakeholderdialog
Standard
Standarder
Standardfaktorer
Statistikgrundlag
Strategi
Styringsinstrument
Stål
Subsider
Supply chain
Sustainable Development Goals
Svanemærket
Symbiosesamarbejde
Systemtænkning
T
Taksonomi-forordningen
Tanker
Teknik- og Miljøafdelinger
Teknologiske løsninger
Temperaturafvigelser
Temperaturstigning
Temperaturstigningen
Temperaturstigninger
Temperaturudvikling
Territorial-princippet
Tilskudsmuligheder
Tipping points
Train the trainers
Transport
Transportaftale
Trykkeri
Træningsprogrammer
Turistsektor
Tværdisciplinært arbejde
Tørken
U
UBU
Uddannelser
Udfasning af kul
Udledningsfaktor
Udviklingslande
Udviklingslandene
UN Economic Commission for Europe
Underleverandører
UNECE
UNESCO
UNFCCC
UNGC Management model
Universiteter
V
Vand
Vandforbruget
Vandstandsstigninger
Varmeforsyningen
Varmeproduktionen
Varmesektoren
VE
Vejrhændelser
Velfærd
VER - Verified Emission Reduction
Verdensmål
Verdensmålene
Verdensmålskompasset
Vidensnetværk
Vindmøller
Virksomhedsførelse
Virksomhedsledere
Virksomhedsregnskabsloven
Vision
Vækst
Værdikæde
Værktøjer
W
Wicked problems
William Nordhaus
WTO
Ø
Økologiske
Økologiske fodaftryk
Økonomisk vækst
Økonomiske hensyn
A
AA1000
Å
Årsregnskabsloven § 99 a
1. Om denne håndbog
1.1 Forord
1.2 Om denne håndbog
2. Stikord
3. Klimaledelse
3.1 Cirkulær vandøkonomi
3.2 Begreber og begrebsstandardisering
3.3 Er der politisk vilje til grøn omstilling? Spørg politikerne!
3.4 EU Taksonomi – et nyt rammeværk
4. Klimaudfordringen og klimatiltag
4.1 COP26: 2,7°C stigning inden 2100?
4.2 COP26: Er vi ombord på Titanic?
4.3 Verdensmålene og klimaindsatsen
5. Statslige tiltag til klimaledelse
5.1 Uddannelser i bæredygtighed i DK
5.2 Bæredygtig digitalisering
5.3 Et klimavalg, en klimalov, en fugl foruden vinger
5.4 Cirkulær økonomi og det grønne nationalregnskab
5.5 Plasthandlingsplaner
5.6 ’Klimagælden’ kan ikke betales tilbage!
5.7 Bionedbrydelig plastik skader grøn omstilling
6. Klimaledelse i kommunerne
6.1 Husholdningernes rolle i de grønne værdikæder
6.2 Kommunernes klimaledelse i DK2020-projektet
6.3 Klimahensyn i lokalplanlægningen
6.4 Klimaledelse: Risikoen for at gøre noget forkert er størst, hvis intet gøres
6.5 Inspirationskatalog
7. Virksomhedernes klimaledelse
7.1 Det naturlige – og klimaet
7.2 Klimaledelse via stakeholderledelse
7.3 Klimaledelse
7.4 Kom i mål med SDG-erne
7.5 Danske ledere skal til at arbejde med tre bundlinjer
7.6 FN’s Verdensmål som løftestang for vækst og innovation
8. Klimaledelse i sektorerne
8.1 Grønne skoler – grønne elever
8.2 Øget turisme i Danmark
8.3 Bæredygtig mode 2021
8.4 Internationalt symbiosesamarbejde
8.5 Bæredygtig omstilling af mindre virksomheder
8.6 Bæredygtighedspolitik 2.0 hos Zenz
9. Klimalederens ansvar
9.1 Effektivt bæredygtighedsarbejde
9.2 De tre bundlinjer
9.3 Integration af bæredygtighed i værdiskabende ledelsessystemer
10. Strategier og værktøjer til klimaledelse
10.1 Bæredygtigt byggeri i udvikling
10.2 Markedsgørelse – Et alternativ til politisk regulering?
10.3 Om hvordan man opgør udledninger af drivhusgasser
10.4 Klimamærker 2020
11. Klimabranding og klimamarketing
11.1 Forny klimakommunikationen
11.2 Nordens unge som klimaledere
11.3 Ansvarsmanual i klimaforandringernes tid
Adgang til nyhedsbrevarkivet kommer snart.