Klimaledelse - nyhedsbreve

Nyhedsbrev :: Juli 2020

08.07.2020

Kære abonnent

Vi har hermed fornøjelsen af at sende dig årets tredje opdatering til Klimaledelse:

Vi har råd til det, der bør gøres
Vi står i den paradoksale situation, at coronakrisen har øget det samfundsøkonomiske råderum, fordi der nu er flere produktionsfaktorer (arbejdskraft og maskiner) ledige end for blot et ½ år siden.

Det betyder, at den fysiske produktion, som der er behov for i den 'grønne omstilling', kunne sættes i gang straks. Den skal ikke afvente at andre projekter færdiggøres, for de er på grund af krisen ikke kommet i gang.

Realiseringen af den grønne omstilling skal derfor ikke diskuteres som et spørgsmål om penge, men derimod om produktionsmulighederne i det fremtidige samfundsøkonomiske råderum, og hvorledes dette råderum administreres. Det skriver Dr. scient. adm. Jesper Jespersen, professor(em), Roskilde Universitet i "Grøn omstilling: Hvor skal pengene komme fra?"

Klimahandlemuligheder i kommunerne
De fleste kommuner arbejder i disse år med klimatilpasning for at sikre, at vandstigninger fra hav, søer og vandløb og ekstremregn ikke kommer til at forårsage oversvømmelser og skade på offentlig og privat ejendom.

Mange kommuner arbejder også med at få en grøn profil i en eller anden forstand, og nogle kommuner har en ambition om at være energineutrale inden for en kortere årrække. Udover forpligtelser til at lave klimatilpasningsplaner, risikostyringsplaner og oversvømmelseskort indeholder lovgivningen dog ikke specifikke forpligtelser for kommunerne til at gennemføre klimatilpasningstiltag eller tiltag til CO2-reduktion i kommunen.

Der er således ikke tiltænkt kommunerne en mulighed for at lokalplanlægge med fokus på f.eks. CO2-reduktion, eftersom en sådan lokalplanlægning ikke ville være forankret i lokalområdet, men kommunerne kan derimod varetage mere generelle klimapolitiske dagsordener uden for planlovens område. Det skriver advokat Søren Stenderup Jensen, SIRIUS advokater i "Klimahensyn i lokalplanlægningen".

Klimamærkning - men hvordan?
Der er fra forskellig side blevet peget på nødvendigheden af en fælles tilgang til at markere klimabelastningen ved forskellige varer. I den forbindelse har flere af regeringens klimapartnerskaber anbefalet, at man indenfor de forskellige brancher arbejder videre med eksisterende standarder og mærkeordninger.

Her er de officielle miljømærker et godt udgangspunkt - for Svanemærket og EUBlomsten er udbredte, kendte og anerkendte, og har også klimafokus.

Uanset hvilken tilgang til klimamærkning der vælges, skal der være enighed om processen og datagrundlaget for at opnå mærkerne, og det skal sikres, at den cirkulære økonomi og bæredygtigt forbrug og produktion fremmes.

Det kræver stærke redskaber - som fx Svanemærket og EU-Blomsten. Det skriver senior miljøekspert Heidi Belinda Bugge og chefkonsulent Rikke Dreyer, Miljømærkning Danmark i "Klimamærker 2020".

Rigtig god fornøjelse med læsningen.
Eva Born Rasmussen, hovedredaktør

Bestil Klimaledelse

BASIS
PREMIUM
Trykt håndbog
 
 
Online håndbog
 
 
Årligt kursus
 
 
Opdateringer
 
 
Q&A
 
 
Pris 4480,- 4980,-
  Bestil Bestil

Alle priser er ekskl. moms

Referencer

Vi er stolte af vores kundeliste, der dækker en bred vifte af private, små og store virksomheder samt offentlige institutioner. Er du endnu ikke kunde, kan du læse mere om, hvordan vi kan hjælpe dig

  • Novo Nordisk
  • Genmab
  • Maersk Broker
  • Nordea
  • Pandora
  • Grundfos
  • Arla Foods
  • Den Kongelige Civilliste
  • Region Hovedstaden
  • Aarhus Kommune
  • Sygeforsikringen Danmark
  • Det Kongelige Teater
  • CBS
  • 3F
  • Bogholderi Hjørnet
  • Strates Maskinfabrik
  • Legro Gartneri
  • Fleggaard
  • 3x53 Transport
  • Tivoli
  • ...med flere