Klimaledelse - nyhedsbreve

Nyhedsbrev :: April 2020

29.04.2020

Kære abonnent

Vi har hermed fornøjelsen af at sende dig årets anden opdatering af indholdet til Klimaledelse med følgende kapitler:

5.2 Klimakrise-klimalov-2020
8.1 Klima og sundhed 2020

Ambitiøs dansk klimalov med ’handlepligt’ – og udkast til ny EU klimalov
Med den danske klimalov fra december 2019 og EU’s udkast til en EU klimalov marts 2020 er der skabt forventninger om konkrete og drastiske handlinger på klimaområdet i de næste år med flere bindende delmål for de næste årtier frem mod klimaneutralitet i 2050.

Der er nu ’handlepligt’. Problemet er bare, at mange synes, at tiden er løbet fra de langvarige forhandlingsprocesser med få resultater, som har præget de sidste årtier.

Forskerne har påpeget det i årevis. De unge, og mange med dem, er utålmodige. De ønsker anerkendt, at der nu er tale om en klimakrise, forstået som en klimanødstilstand, en katastrofe, der kræver hurtige beslutninger. Der er ikke nødvendigvis tid til lange konsekvensberegninger af hver eneste forslag før handling.

Fordi politikerne har ventet med radikale ændringer, er der nu endnu mindre tid til at tøve. Det skriver klima- og ledelsesrådgiver Eva Born Rasmussen, r-born, i artiklen ”Klimakrise-klimalov-2020”.

Sundhedssektorens grønne omstilling kræver paradigmeskift
Sundhedssektoren er en af de sektorer, hvor teknologierne er til stede til at stoppe alle CO2 udledninger inden 2030.

For både offentlige og private aktører i sektoren er det et spørgsmål om at planlægge og investere.

Der er behov for et paradigmeskift, især fordi den største udledning ikke længere kommer fra det direkte energiforbrug. Den bestemmes af de mange daglige beslutninger, der træffes af ledelsen, kontorpersonalet, lægerne, pleje- og køkkenpersonale og de mange andre, der arbejder i sundhedssektoren.

Udfordringen bliver på en gang at sørge for at sundhedssektoren bliver fuldstændigt CO2-neutral hurtigst muligt, samt at sektorens infrastrukturer tilpasses til de direkte konsekvenser af mere ekstremt vejr. Derudover skal serviceydelserne tilpasses til det ændrede sygdomsbillede, der direkte følger af klimaforandringerne – og de indirekte effekter for dansk sundhed af de globale klimaforandringer skal tages i betragtning.

Det skriver Civilingeniør, DrPH Erik Blas i artiklen ”Klima og sundhed 2020”.
 
Rigtig god fornøjelse med læsningen.
Eva Born Rasmussen

Bestil Klimaledelse

BASIS
PREMIUM
Trykt håndbog
 
 
Online håndbog
 
 
Årligt kursus
 
 
Opdateringer
 
 
Q&A
 
 
Pris 4480,- 4980,-
  Bestil Bestil

Alle priser er ekskl. moms

Referencer

Vi er stolte af vores kundeliste, der dækker en bred vifte af private, små og store virksomheder samt offentlige institutioner. Er du endnu ikke kunde, kan du læse mere om, hvordan vi kan hjælpe dig

  • Novo Nordisk
  • Genmab
  • Maersk Broker
  • Nordea
  • Pandora
  • Grundfos
  • Arla Foods
  • Den Kongelige Civilliste
  • Region Hovedstaden
  • Aarhus Kommune
  • Sygeforsikringen Danmark
  • Det Kongelige Teater
  • CBS
  • 3F
  • Bogholderi Hjørnet
  • Strates Maskinfabrik
  • Legro Gartneri
  • Fleggaard
  • 3x53 Transport
  • Tivoli
  • ...med flere