HR Dokumenter - nyhedsbreve
Nyhedsbrev :: Januar 2021
29.01.2021
Kære abonnent
Hermed følger første opdatering i 2021 til din håndbog i HR Dokumenter.
Fokus er igen på de højaktuelle emner indenfor området. Denne gang med opdatering om væsentlige spørgsmål og problemstillinger under den ny ferielov, opdateret politik om corona/COVID-19 og så en ny politik til håndtering af sexchikane på arbejdspladsen.
Vi har følgende opdateringer:
Kapitel 4.15 er en opdatering af skabelonen til et informationsbrev om den ny ferielov, hvor vi har fokus på en lang række problemstillinger og spørgsmål omkring den ny ferielov, som der nu ligger svar på fra myndighederne; herunder ikke mindst af betydning for beregning af feriepenge/feriegodtgørelse for fratrådte medarbejdere.
Kapitlerne 6.1 og 6.9 indeholder opdateringer af introduktionerne til persondata på henholdsvis dansk og engelsk med fokus på de nyeste vejledninger udstedt af Datatilsynet; herunder om databeskyttelse i ansættelsesforhold og skabelon til fortegnelse over databehandlingsaktiviteter indenfor HR.
Kapitel 10.11 indeholder endnu en opdatering af politikken om coronavirus og denne gang med den ny lovgivning om arbejdsgiveres mulighed for at pålægge medarbejdere at lade sig teste og oplyse om testresultater.
Endelig er der i kapitel 10.12 en helt ny skabelon til en politik om sexchikane. Der er tale om et højaktuelt emne, hvor det kan være af stor værdi for virksomhederne at have en politik til håndtering af de mange vanskelige spørgsmål, som emnet kan rejse.
De bedste hilsner
HR Dokumenter redaktionen
v/ advokat Jeppe Høyer Jørgensen
Bestil HR Dokumenter
|
BASIS |
PREMIUM |
Trykt håndbog |
|
|
Online håndbog |
|
|
Årligt kursus |
|
|
Opdateringer |
|
|
Q&A |
|
|
Pris |
4480,- |
4980,- |
|
Bestil |
Bestil |
Alle priser er ekskl. moms